Ensom dag blandt mange mennesker

Det er virkelig lang tid siden jeg har haft trangen til at skrive på blogger - men her er en lile Update, måske mest til mig selv.

Selvom livet er blevet nemmere er det stadig fyldt med en vis tomhed..

Jeg fylder min hverdag med bøger, ipadspil og samtaler med min nyerhvervede kat.

Hun hedder Tapas og jeg har adopteret hende fra en familie jeg kender.

Efter der kom en baby i huset, blev hun aggressiv og følte sig helt sikkert overset, alt den struktur hun havde været vandt til blev vendt på hovedet og hendes humør var dårligt.

Jeg fik hende for en måned tids siden - og det skal siges at hun ikke accepterede mig før i sidste uge, hun hvæser stadig af mig, når jeg kommer til at forskrække hende - selvfølgelig ikke med vilje.

Jeg holder virkelig af hende - og de bedste tidspunkter på dagen, er når vi begge er i sofaen - hun på ryglænet og jeg liggende med en og, min kindle eller ipad.

Her brister mit hjerte næsten af kærlighed.

Hvis ikke hun gider være i samme sofa som jeg, finder hun enten en stol eller en vasketøjs stak, hun kan krølle sig sammen på: 

Hendes selskab har forbedret min tilstand og verden til det positive. Jeg har mere struktur i hverdagen end nogen sinde før i min sygdomsperiode.

Hun vækker mig om morgenen, fordi hun gerne vil i bad og hvis det er indenfor en anstændig time (og ikke kl. 3 om natten) står jeg op og går igang med dagen.

Jeg ved det er skørt, men hun elsker det!!

Min mobilitet har også forbedret sig, dels fordi jeg har fået mig en cykel (tak far) og delt fordi jeg har lyst til at gå ud i verden.

Men-tilbage-til-ensomheden: 

I dag har jeg været i Cafe ODA, hjulpet viseværten med at slæbe nyt service og haft hyggelig samtaler med andre fra kollegiet ude i solen, men alligevel har jeg følt mig utroligt alene.

Det trådte virkelig i kræft som aften skræd frem og jeg aner ikke hvad det er for selskab jeg længes efter. Normalt er mit eget selskab fint, men ikke i dag - ikke engang "Fan Girl" af Rainbow Rowell - virkelig er en god bog, kunne tage tankerne væk fra samværs-savn.

Jeg er en lille fattig studerende, som egenlig har alt hun kunne ønske sig - men der lure en tomhed om hjørnet, jeg ikke rigtigt kan analysere mig ud af.

/Siforama