tirsdag den 29. oktober 2013

Boganmeldelse Yahya Hassan

Jeg stiftede først bekendtskab med Yahya Hassan gennem Politikens hjemmeside, han messede en masse "perker danske" = århusianske sætninger og jeg blev betaget af hans ærlighed. Hans hudløse ærlige hårdhed og udseende.
Han er en pæn ung mand først i 20'erne, med ordet i sin magt, men jo mere jeg læser i hans bog; Yahya Hassan - jo mere går det op for mig at jeg ikke bryder mig om, den person jeg læser om.
Vold, tyveri, ubarmhjertighed og vrede på side efter side. Alligevel kan jeg slet ikke andet end at se hans rare ansigt som messer på Politikens hjemmeside.
Jeg synes ikke det er synd for ham, men hans liv har indtil nu tydeligvis bestået af svære og hårde prøvelser - det er virkelig stærke sager den unge mand beskriver.
Under afsnittet, februarforudsigelighed, finder man stroferne;
"Det må være dig
Så jeg skræller asken af cigaretten
Og tømmer papvin for poesi
Jeg siger græd din glas
Mn vær påpasselig
Jeg er en ven
Og vil helt sansynligvis røvrende dig
Men inden i vi ser sprækker i evighedsblomsts
Skal vi spise af træet og forråde Allah
Vi skal debutere og sniffe coke
Og synge med på vers af hovmod
Vi skal!"
Dette udsnit ramte mig, fordi hans kyniske menneskelighed skinner igennem her, hvor poet og det ubarmhjertige menneske støder sammen.
Det ville ikke undre mig hvis Yahya Hassans liv bliver kortere end de flestes - efter hvad han i sin bog beretter, hans beskrivelse af hans verden er vild og farlig - med stoffer, alkohol, indbrud samt mange andre ulovligheder.
Han liv skræmmer mig og får mig til at tænke på mange nydanskeres imageproblem.
Er han mon en af de der kommer ud af den sociale løbebane eller er det ikke nok at kunne skrive poesi?
Netop dette emne venner Yahya Hassan også selv samt tanker om den islamiske religion;
"De henter deres kusiner og fætre
Og så de går igang med deres
Indavl indoktrinering
Indpasningen insha'allah
Og dig du bliver æsel
En ægtevaske æsel
Du bliver hiphop og kriminel og muslim
Dig du taler gebrokken dansk
Og en gebrokken arabisk
Med den ene hånd hilser din Gud
Med den anden du forsømmer ham
Dig du muslim?
Din syn er sort som en kaba-sten
Men dig du er dårlig til beduinindoktrin
Dig du havde en social arv
Nu har du to"
Jeg er selv halvt islænding og halv dansk - det med sproget kunne jeg relatere til - altid med en lille accent og ikke et ordvalg som de andre.
Selvom Danmark og Island ikke er så langt væk kulturmæssigt, er vi ikke ens, hvilket kan give problemer.
Jeg er måske ikke så fremmed for hans liv, som jeg ville ønske.
Om jeg kan lide ham personligt eller ej, er han en fantastisk digter/lyriker samt fortæller og jeg glæder mig til at læse flere af hans levende fortællinger.

torsdag den 24. oktober 2013

At tro hele verden tilhøre en selv

Hver gang jeg bliver fuld, tror jeg at alt og alle der smiler af mig - wants a piece of me.
Jeg tror hele verden er min, ligger i mon hule hånd og hvad enten det er en kvinde eller mand, der smiler min vej, må de være ude efter et par kys.

Virkeligheden er desværre anderledes, ikke alle er ude efter at kysse mig, holde i hånd, eller slæbe mig med hjem.
Jeg ville ønske jeg kunne sige det var ok, men min nye 'frihed' er så flagrende og vild at jeg ikke rigtig ved hvordan jeg skal opfører mig mere.

At flirte er sjovt, men de seneste 7 år har jeg trukket en usynlig grænse, som ikke længere eksistere.
Nu 'må' jeg alt, kan alt og min hjerne er som en 16'årig skolepige, der ikke aner hvordan man bør opfører sig.
Det er selvfølgelig ikke helt sandt - jeg har lært virkelig meget af de sidste 10 år og de 2 forhold jeg har været i, men det at være single og helt uden grænser - er svært og jeg laver hele tiden fejl.

Min mor fortalte mig engang at;
"Sif, det at gå på gade og se unge menneskers livsglæde - du ved, den livsglæde som stråler ud af mennesker, der føler hele live er i deres hule hånd - det er det smukkeste og mest opmuntrende syn nogen kunne ønske sig" 

Jeg ved hvad hun mener - jeg har været der før og jeg er ved at bevæge mig tilbage til det igen.

Hver dag tager jeg små skridt, forbedre mig liv - nogen dage længere skridt end andre og igen andre dage tager jeg små skidt baglæns. Men alt i alt bevæger jeg mig frem og ikke tilbage.

Livsglæde; here I come! Dog burde jeg nok drikke en smule mindre, så jeg ikke overfaldet alt og alle der smiler til mig ;)

Pas på hinanden der ude
/Sif

onsdag den 23. oktober 2013

En syndflod af tåre

Endnu engang skriver jeg om mit forhold, der ikke eksistere mere.

I lørdags så jeg vedkommende, bare på en café over en kop kaffe - til at starte med var det hyggeligt, men jo længere jeg sad der - ansigt til ansigt med et menneske jeg havde såret, krøb min sorg ind over mig og jeg begyndte at tude.
Jeg elsker stadig denne person og ved slet ikke ind eller ud - det var jo min beslutning at sige stop... Selvom vi begge har lavet fejl, var det mig der trak sværdet og gav vores forhold - dødsstødet.

Efter cafebesøget sluttede og jeg gik mod min bus, kom tårnene igen - det er så super kikset at sidde i en bus og stortude, især fordi danskere ikke blander sig i fremmedes liv. Så jeg måtte sidde og græde med blikket sænket, for ikke at gøre bussens andre passagerer utilpasse.
Selvom jeg selv er halv dansk og forstår danskeres handlingsmønster i 'mærkelige' situationer (hvilket er undvigelses manøvren), synes jeg ikke det er den rigtige måde at være medmenneske på.

Kl. 00.00 forlod jeg den sammenkomst af mennesker, jeg var i - som om min krop ikke kunne godtage, at jeg allerde havde grædt, brød jeg fuldstændig sammen.

Det kunne lige så godt have været en film; 
En enlig kvinde, grædende i regnen - griber sin telefon og ringer til sin søster.
Søsteren byder hende husly, kram og en varm kop the, få proppet kvinden i nattøj og får puttet hende under dynen - alt imens kvinden hjerteskrærnde græder vindere.

Når min krop og følelser laver et så voldsomt stunt, bliver min hukommelse sløret og uvirkelig. 
Jeg hopper ud af min krop, kan se mig selv ligge der og være sønderknust. Jeg ved ikke hvordan jeg skal afhjælpe min smerte, hvordan jeg skal holde op med at græde.

Jeg bliver desværre ved med alle mine, 'hvad nu hvis' tanker... Jeg ved de ikke er sunde eller hjælper, men alligevel er de der.

Fra en grædende Sif 
Jeg håber meget du har det bedre end jeg.

- Det eneste positive er at jeg bliver ved med at få vasket tøj og jeg glæder mig til at jeg kan begynde at støvsuge mit gulv.

Pas på jer selv der ude.

fredag den 18. oktober 2013

Muskeler som sten

Min krop skriger efter en måde at slappe af på.

Jeg var til fest i byen i onsdags, det var egenlig ikke meningen at jeg skulle være fuld, men det skete.
Jeg belv alt for fuld - jeg forsøger ikke at blive så fuld at jeg falder og render rundt med hovedet under armen.

Nu 2 dage efter betaler jeg prisen for mit valg.
Mine muskler er så tunge og hårde som sten, smertestillende er normalt ikke mit go-to middel, men siden det at gå fra min sofa til min seng, føles som at blive slået og tortureret, har jeg efter megen eftertanke taget to ibuprofen.

Tømmermænd blev først en del af mit vil da jeg fyldte 25 - jeg ønsker ikke det værste menneske i verden at have det så forfærdeligt som jeg har det nu.














Det snurre i mine fingre og jeg ville ønske jeg kunne nyde vejret - i stedet sidder jeg på min sofa og håber jeg får det bedre.

Psykisk har jeg det ok - ikke det store at fortælle der.

Idag er det min tur til at passe på mig selv.
/Sif

onsdag den 16. oktober 2013

En hurtig Update

Dagen i dag er en dag med aktivitet!

Jeg er på vej til svømning med min søster og far - det er nok 2 måneders siden at jeg var ude at svømme.
Hvilket var på Island, så det er godt tiltrængt.

Min søster motiverede mig til at få vasket håndklæder i dag; 

Jeg har også ryddet min køkkenhave - som virkelig er gået fra at være elsker til hadet, af min omverden.
Det har taget mig et år om at få det gjort;
Nu er kun plantebordet tilbage. Alle døde planer er fjernet og alle Potter samlet.

En sidste ting - jeg har endelig fået købt mig en støvsuger!!
Min nilfisk støvsuger var for stor til min lejlighed og derfor fik min lillebror den for er år siden, nu er dette grønne monster min; 

Pas på jer selv der ude
/ sif


mandag den 14. oktober 2013

Siforamas ABC

A: Angst, siden jeg var en lille pige har jeg altid været skrøbelig og er især angst for autoriteter samt eksamener

B: Bleg, min hud er altid grisefarvet - dvs. En lyserødlig hudfarve som ikke rigtig kan blive brun, enten er jeg bleg eller rød i hovdet - lidt træls, men jeg har efterhånden affundet med virkeligheden.

C: Cykel, jeg har intet kørerkort, så cyklen er mit favorit transportmiddel - selvom min cykel pt. er i stykker

D: Dans, siden jeg var helt lille har jeg danset og siden jeg var skrøbelig ønskede mine forældre ikke at udsætte mig for konkurrence dans, derfor brugte jeg 10 år af min barndom på at danse folkedans :)

E: Elektronik, min største passion er gadgets, dimser der bruger strøm og især dimser som kan gå på internettet. Jeg foretrækker at skrive på min tablet, frem for på papir.

F: Frihed, jeg hader at tage bade, fodbade eller karbade, da det begrænser min bevægelses frihed og sætter stor pris på den (dog bader jeg hver dag alligevel) 

G: Grin, jeg griner hver dag - jeg finder de særste momenter og sætninger sjove og elsker at være sammen med mennesker der får mig til at grine.

H: Hukommelse, - eller mangel på samme. Jeg har en elendig hukommelse, ikke med vilje, men hvis ikke det var for min elektroniske dimser, ville jeg aldrig huske mine aftaler mm.

I: Intuition, en gave som alle mennesker er udstyret med, man skal bare vær modig nok til at lytte til hvad den har at fortælle.

J: Japansk, det er et smukt sprog som jeg ønsker at lære at tale og læse - jeg har selvfølgelig apps der kan hjælpe mig med denne drøm.

K: Kreativitet, det er Så vigtigt at få udfoldet sin kreativitet, det glæder mig når jeg kan se på noget jeg har kreeret. Mine kreative udfoldelse er gerne med masser af garn.

L: Litteratur, bøger har siden 5. Klasse været en fast del af mit liv, jeg har for mange af dem, men elsker historier, som jeg kan forsvinde ind i - at læse en god bog er som at se en fantastsik film.

M: Magi, fantasi er magisk, at kunne holde fast i sit indre barn gør magien endnu større - at have drømme er den største form for magi jeg kender til - det er godt jeg elsker at sove :)

N: Nørd, det mest misforståede ord jeg kender - for mig er termen nørd positiv, at nørde er at gå op i noget med liv og sjæl og det respektere jeg super meget!

O: Optimisme, at se de god i selv problematiske episoder/begivenheder, giver mig mulighed for at handle og komme ud af suppedasen.

P: Passion, en forlængelse af nøderi, at være passioneret giver fremdrift og noget at kæmpe for i et menneskes liv og det er lige meget om det er Gud, en ide eller ens familie man er passioneret omkring, jeg synes det er smukt. Så længe passionen ikke bliver presses ned over andres hoveder.

Q: Quark, han er min ynglings tegneseriefigur - ikke den skarpeste kniv i skuffen, men altid med hjertet på rette sted. 

R: Rummelighed, at kunne rumme et andet menneske, lige meget om det er en hjemløs person som bare ønsker en lille snak eller et mennske som står mig nært - vi har alle en histore, der har formet os, hvor vi kommer fra og i hvilke position vi står i lige nu. Det at kunne rumme harstor værdi for mig.

S: Skørhed, muligvis et hjemmebrygget ord, men jeg synes det beskriver en stor del af min personlighed og kan godt lide det.

T: Tillid, når jeg møder et andet mennsker har jeg altid en tillid til det gode i mennesket - nogen ville betragte det som naivitet, men at nære tillid til at alle på hver deres måde er gode mennesker, gør mig glad.

U: Utålmodighed, jeg besidder så mange gode værdiger, men det værste træk jeg ejer er utålmodighed over for teknologi.

V: Venner, uden dem ville jeg ikke kunne fungere.

X: X-kromosom, jeg er kvinde og jeg kan ikke løbe fra det.

Y: Youtube, det sociale medie jeg benytter mig mest af i min hverdag. jeg har stor respekt for mennesker der tør stå foran et kamera og sender det ud på nettet efterfølgende.

Z: Zapper, jeg ved ikke om jeg er en del af zapper-generationen på papiret, men jeg føler mig som en zapper - altid med en ny hobby om hjørnet eller nye apps på mine elektroniske devices.

Æ: Ærlighed, hvis jeg skulle vælge den vigtigste værdig i verden skulle det være ærlighed, jeg lever og ånder for ærlighed.

Ø: Ødsle, jeg har det med at købe for mange ting også selvom jeg hverken har plads i mit hjem eller råd - det er noget jeg gerne vil arbejde på bliver en mindre del af min livsrutine.

Å: Åbenhed, jeg synes selv jeg er åben som en bog, jeg dømmer ikke andre på hvad der bliver sagt om dem, men den måde de interagere med mig på.

Pas godt på jer selv derude 
/Sif

lørdag den 12. oktober 2013

Om at være nyligt single

Den 6. september endte 7 års forhold .
Det hele er så uvirkelig og sørgeligt, selvom jeg var den der tog beslutningen om at stoppe.

Det man ikke tænker på når man er i et forhold er, at hvis det ender, er tiden efter brudet skal man udveksle ting, som man ikke troede man skulle have tilbage - fordi man forventede at skabe et hjem med personen.

Jeg hader engelig at folk skriver "man" sætninger - men jeg kunne ikke tage mig sammen til at skrive mig og jeg - det er lige lidt for tæt på endnu.

Jeg havde set hele mit liv sammen med den her person og pludselig gik det op for mig, at vi ikke længere kunne give hinanden, det vi hver især havde brug for.
Det er en forfærdelig indsigt, for jeg elsker stadig personen.

Min sygdom har været en stor del af problemet.
For et andet menneske at stå på sidelinjen og se den person man holder aller mest af i verden, gå til grunde, må have været forfærdeligt.

Mit hovede er fyldt med "hvad nu hvis" tanker:
- Hvad nu hvis jeg havde indset tidligere at jeg var syg og havde råbt op om hjælp noget før.
- Hvad nu hvis vi havde boet i samme by noget oftere.
- Hvad nu hvis jeg var bedre til at være tålmodig.....

Og alle disse spørgsmål hører ingen steder hjemme - ud over i min hjerne.
Der er desværre ingen, der har kunnet gå tilbage i tiden, for at fikse de fejltagelser de har begået i tidens løb og alle de film jeg har set der havde dette tema, konkluderede altid, at selv den mindste rettelse i fortiden vil give nutiden og fremtiden, ufattelige ændringer og konsekvenser.



Derfor er jeg nødt til at indse, at min tid sammen med denne fantastiske person er forbi og at vi bliver nødt til at finde det gode i livet uden hinanden.
Det er konsekvensen ved at indlede et kærligheds forhold - man kan blive såret.

De mange fester jeg har været til efter brudet, er jeg altid endt i snak med andre sårede sjæle lige som jeg selv - de mennsker som også har været igennem et hårdt brud - og endnu ikke er kommet til over det.

Tro mig - jeg nyder at være mig selv, og jeg nyder ikke at være forelsket.
Der er ikke nogen anden - end mig selv og det er lige nu også mere end nok.

Pas godt på jer selv der ude.
/ Sif

torsdag den 10. oktober 2013

Ensomhed

I dag er jeg ufatteligt ensom.

Fra fredag til tirsdag var jeg i københvan og i københvan har jeg et stort netværk, men jeg bor i Århus.
Nu hvor jeg er tilbage, sidder jeg og kikker på min telefon - hvem kan jeg ringe til - hvem er omkring mig - hvem vil tage telefonen når jeg ringer?

Det er kun en time siden jeg stod op, jeg er udhvilet og glad for at vejret uden for er solrigt, men alligevel er det underligt, efter 5 dage med venner omkring mig - pludselig at være alene.

Igår prøvede jeg at ringe til et menneske, der i mange år har været min bedste ven og kæreste, men vedkommende tog den ikke og har ikke skrevet tilbage. 
Afvisning er hård, selvom det var mig selv der sluttede forholdet.

- så nu, sidder jeg med følelsen af at være meget alene - ryger cigaretter og kikker på min telefon:



Det er faktisk den dårlige side af at have fået det bedre, jeg kan mærke mig selv og blive ked af det når jeg ikke har nogen andre end mig selv at være sammen med.
For bare 2 måneder siden var det afslappende at være i selskab med mig selv i en hel uge, nu følelse det som en byrde.

Jeg ved endu ikke hvad jeg skal fylde min dag ud med - der er en masse "burde" opgaver jeg kunne tage mig til, men fordi jeg er så drænet af ensomhed, ved jeg ikke om det bliver en realitet.

/Sif

onsdag den 2. oktober 2013

The way I used to be

Jeg plejer at være som de andre, læsende på studiet, læsende på biblioteket, læsende over maden..
Min nuværende tilstand er anderledes, fordi jeg er sygemeldt fra mit studie.

Jeg lider af angst og depression, får medicin og står pt. Uden for samfundet og kikker ind.
Hvad bruger jeg min tid på, spørger du måske dig selv - jeg kæmper!

Trods stædighed, vilje og mod måtte jeg for et år siden se i øjnene, at virkeligeligheden var for hård at leve i - ja også meddelelsen fra mit studie om at jeg enten blev nødt til at blive sygemeldt eller smidt ud af studiet.
Det kan måske virke en kende hårdt, men jeg har aldrig oplevet så tålmodige og støttende mennesker - og denne udmelding fik mig til at indse, at en pause fra det virkelig liv, var det eneste rigtige for mig.

Nu snart et år efter, er jeg i megen bedring - jeg formår at stå på, gå i bad, tage rent tøj på og spise regelmæssigt - wow!
Og her mener jeg virkelig wow, disse trivielt handlinger var mig næsten umulige de første 8 måneder af min nuværende sygdomsperiode.

Næste skridt er at kunne strukturer min hverdag, så min lejlighed ikke ligner lort.
Som min far så klogt har sagt mig; "Roder der omkring dig - Roder det i sindet."

Opgaver som opvask, tøjvask, støvsugning, rengøring af badeværelset, aftørring af støv mm. Er det næste jeg vil gå i krig med.

En dag af gangen er hvad jeg kan overskue og mit mål er at disse ovenforstående opgaver- stille og roligt bliver til vaner jeg ikke behøver at tænke over, eller være angst for.

Hvem er jeg: 
Mit navn er Sif, men på nettet lever jeg under navnet Siforama.
Jeg er 26 år og en kvinde med fornyet mod på livet.

Min ide bag dette indlæg og de næste der vil komme, er at dokumentere mine op og nedture - med forhåbning om, at det at finde sit bristepunkt ikke bør være et tabu, men et livsvilkår som mange lever med og jeg er en af de mange!

Pas på jer selv der ude.
/Siforama