lørdag den 23. november 2013

At strikke en strømpe




For to dage siden begyndte jeg at strikke - bare fordi - og igår besluttede jeg for at den lille lap jeg havde gang i var en strikkeprøve på nogle strømper.
Jeg har kun en enkelt gang forsøgt mig med at strikke strømper og det er over 3 år siden, sådan et skal nok blive interessant.

Her er strømpen jeg ønsker at strikke:

Opskriften er gratis og kan findes på drops designshjemmeside: http://www.garnstudio.com/lang/dk/visoppskrift.php?d_nr=146&d_id=37&lang=dk

Lige nu forsøger jeg at udregne strikkefastheden og herudfra finde ud af hvilken størrelse strømpepinde jeg skal bruge - men det er jeg altså ikke særlig god til.

For det meste snupper jeg bare noget garn fra mine skuffer og begynder at strikke et nyt mønter jeg har fundet på youtube eller blot glatstrik - uden noget mål.
Men nu vil jeg kaste mig ud i den rigtige strikkekunst, hvor mine strikkeriers bliver til noget, frem for at jeg strikker noget for at trævle det op igen.

Strikkeopskrifter
Hvis der er noget jeg ikke forstår ved danske strikkeopskrifter, er det at det hele er skrevet så pokkers komprimeret - til forskel for engelske opskrifter, som rigtigt nok fylder noget mere, men i det mindste tager tiden til at forklarer hvad der sker i opskriften pind efter pind.

Så har besluttet mig for at skrive denne danske opskrift om til en engelsk værsion - så mønsteret bliver forklaret pind efter pind, istedet for at jeg skal sidde mens jeg strikker og læse et diagram, som ikke giver synderligt meget mening for mig.

Py - det bliver måske lidt af et arbejde, men jeg kan ikke lide at gøre noget halvt.

Håber din lørdag har været dejlig og at din søndag bliver lige så god
/ Sif



torsdag den 21. november 2013

En hjælpende hånd

I går kom min far på besøg - og som altid flød min lejlighed med vasketøj - tøj der var vasket, men ikke lagt sammen og opvask i store bunker.

Sammen tog vi til Bauhaus i Tilst og købte dimer så min nyindkøbte bordopvaskemaskine kunne kobles til vandhanen.
Lige nu sidder jeg og lytter til den søde, skvulpende lyd af "Idun" - som jeg har navngivet hende - alle vigtige ting i mit liv har fået et smukt gudindenavn.

Lidt eksempler:
iPod: Afrodite
Tablet: Hestia
Computer: Athena
Telefon: Penelope
Og sådan har jeg navngivet mange af mine vigtige dimser i mit liv..
NU har opvaskemaskinen altså også fået navnet: Idun

Igen kom min elskede far igen og hjalp mig med at få styr på min lejlighed.
Det vil sige at jeg nu har rene gulve, rene overflader, en opvaskemaskine som virker og mit tøj er lagt sammen og pænt lagt ind i mit skab :) og ikke at forglemme, min seng har fået rent og lækkert sengetøj på :)
Imorgen kan jeg bestille endnu nogle vasketider og få vasket flere hængepartier.

Det er virkelig lykken!

Allerede i dag har jeg inviteret 3 venner og min søster på kaffebesøg i min lejlighed, hvoraf to af dem allerede kommer i morgen.

Så nu holder jeg fri for i dag - der er stadig ting at sætte på plads og opvask der skal klares, men siden jeg og min far har været igang siden kl. 15 - er det en velfortjent aften, uden flere opgaver, jeg er gang i nu her.

Alle mennesker kan have brug for hjælp af og til.
Mit ønske er at jeg fra i dag kan begynde at holde min lejlighed pæn, støvsuge en gang om ugen og sørge for at vasketøjskurven ikke vokser mig over hovedet.
Jeg ved at der nok vil være op og nedture på denne front, men jeg er alligevel positiv.

Jeg håber du har en god torsdag aften
/Sif

søndag den 17. november 2013

Mit københavnerliv gennem billeder


Busture i københvan, kan være selfi-tid :)

Dagen der på, men tømmermænd og læsning

Jeg har gemt mig halvdelen af dagen under min dun-sovepose, men omkring kl. 15 hæv min veninde mig med ned til nørrebrohallen - hvor der var sustainfestival, med byttemarked....

.....,.OG 3D PRINTER!!!!


I morgen kl. 9 skal jeg klippes på frisørskolen i københvan - og denne gang bliver det et pixi Cut
De næste billeder er inspiration til hvordan min frisure måske kommer til at se ud:




Jeg hælder mest til den sidste frisure 

Godnat og sov godt
/Sif

Der er en første gang, for alting

I nat har jeg slået mine folder i det københavnske.

Været til surprise fødselsdags fest, danset på gaden, været til efter-fest på
Bevar's, spist en dårlig pitabrøds falafel, blevet inviteret på øl mens jeg grov åd min falafel og danset på drone.

Efter dansen på drone kom jeg i snak med en norsk sød pige, som var så sej at spørge om jeg var til mænd.
Det er første gang nogen har turde spørge mig om dette og hun fortjente det ærlige svar at jeg var biseksuel.
Jeg syntes virkelig det var dejligt at kunne fortælle en fremmed at jeg ikke kun er til mænd - da det er hvad de fleste går ud fra når de møder mig.

Mens jeg skriver dette blogindlæg sidder jeg på en tomandsgynge ved Nørrebro hallen 
Her er et lille billede af hvordan der ser ud omkring mig. Nu vil jeg gå hjem på minluftmadrass og sove :)

Pas på hinanden i den fulde lørdag nat!
/Sif

lørdag den 16. november 2013

Den lange vej til selvaccept

I går var jeg hos min fantastiske terapeut og efterfølgende til en fødselsdagsfest.
Med hendes guidens og ekstremt veludviklede lytteevne, har jeg gennem det sidste år sneglet mig frem til at "Sif" er en ok person.

Det har virkelig ikke været nemt at acceptere mig selv, min fejl og mine gode sider.
Gennem mine dårlige dage - hvilket der heldigvis er færre af end de gode, har jeg været rigtig dygtig til at slå mig selv oven i hovede med alt det jeg ikke kunne, og haft svært ved at se de positive side af mig selv.

Det lyder måske mærkelig - da jeg er en optimist af natur, men selvaccept har været den sværeste kundskab at tage til mig.

Det startede helt tilbage i årene efter min efterskoletid, hvor jeg var i en gruppe med masser af selvhad og usikkerhed. Ikke at det er unormalt når man er 16-17 år, men denne gruppe var meget orienteret på hvor forkert det var at være sig selv.
Jeg besluttede mig for at ændre mit syn på mig selv og hver morgen og aften så mig selv i spejlet og sagde:
"Du er god nok"
"Du er smuk"
"Du kan godt"
"Du er et godt menneske"

I starten virkede denne stradigi som det værste nonsens jeg nogen sinde havde kastet mig ud i, men efter hånden som månederne gik, begyndte jeg at tro på at sætningerne var sande.
Måske troede jeg faktisk lidt for meget på dem - og en usikker Sif blev vendt til en, alt for selvsikker Sif - og i vennekredsen jeg lige har beskrevet, blev min selvsikkerhed tolket som narcisisme.
Min skæbne inden for gruppen endte med en eksklusion, fra den ene dag til den anden - fordi jeg tantekyssede med min bedste venindes ekskæreste.
Det var virkelig dum - især fordi jeg ikke var interesseret i personen.
Men skaden var sket og alle slog hånden af mig - denne fejl var dråben.

Jeg havde pludselig ingen venner tilbage, men på daværende tidspunkt gik jeg på gymnasiet og fandt hurtigt en ny vennegruppe - som blev mit et og alt.

I det sidtste år af gymnasiet, besluttede mine 2 bedste veninder at de ville flytte sammen og de fik mig overtalt til at jeg da skulle flytte med.
Her kan jeg sige til alle der tænker på at flytte sammen med deres bedste venner/veninder - især hvis antallet med dig selv bliver 3. - LAD VÆR!
Der vil altid være 2 der er mere sammen, og den sidste står alene - og med mindre man er virkelig gode venner og formår at sige tingene som de er - også når det er svært, kan det måske gå.
Men i mit tilfælde gik det grusomt galt.

Vi havde ikke engang boet sammen i en måned, før de ikke ønskede at bo sammen med mig mere - igen var egoisme og tilfredshed med min krop et stort problem med dem - samtidigt med at jeg arbejdede meget og efter en enkelt fest, smuttede fra oprydningen.
Jeg ved at det at løbe fra en oprydning er super nederen, men alle de andre ting de syntes var forkert ved mig - var mig personligt.

Dette var 2. gang inden for 2 år jeg mistede en hel vennegruppe og min selvaccept begyndte at svinde, fordi jeg tænkte der måtte være noget i vejen med mig selv, siden mine venner, gang på gang, slog hånden af mig.

Jeg var lige startet på universitet og igen fandt jeg nye venner - efter 2-3 år begyndte jeg at kikke på mit indre ur. Nu var det snart på tide at mine nye venner fandt ud af at de ikke kunne lide mig alligevel - de smuttede nok snart.
Min adfærd over for dem blev mere afstandstagen end velovervejet og da jeg endelig - med min daværende kærestes hjælp, fik fortalt dem om mine vennefiaskoer - grinede de bare af mig kærligt.
De havde slet ikke skænket det en tanke, at de ikke ville være mine venner mere.
I aner ikke hvor lettet jeg var - selvom jeg i lang tid, stadig gik med tanken om at det nok ikke passede.

Nu er det 7 år siden vi blev venner og de er her endnu.
Faktisk skal jeg se 2 af af dem her i weekenden, nu hvor jeg tager til københavn.

Tilbage til min selvaccept gennem det sidste år:
Jeg kan ikke præcis sætte en finger på hvordan jeg har lært at Jeg er ok, men jeg ved at mine venner og min familie har været en kæmpe hjælp i dette hensenede.

Nu er min selvaccept ikke overdrevet selvkærlighed, men en ro om at jeg er et godt menneske, men gode intentioner og medmenneske kærlighed.

Det siges at man ikke kan elske andre ordenligt, hvis ikke man elsker sig selv og jeg tror der må være noget om det.

Moralen i min historie er, at det er ikke værd at ændre på sig selv, for at gøre andre tilfredse - det er vigtigt at have sig selv med (som min terapeut siger) og huske på at livet er en gave - på godt og ondt.

Jeg ved udemærket at livet kan gøre så ufatteligt ondt - men jeg håber, hvis du der læser det har det skidt, formår at se de positive sider også i dig selv.

Mange glade og accept hilser Sif

fredag den 15. november 2013

Spontanitetns kunst

I tirsdags var den første halvdel af dagen en fiasko.
Men anden halvdel af dagen var en succes!

Jeg formåede at tage i Café ODA og i ODA kom jeg til at fortælle jeg havde denne blog.
Så måske er der flere som læser med nu, som ikke har været læsere før.
Derfor præsentere jeg lige mig selv:

Hvem er jeg:
Jed hedder Sif og findes på nettet under navnet Siforama, som er et navn jeg fik tildelt af en bekendt for mange år siden, da jeg boede på unipark kollegiet i Århus.

Jeg er stadig bosat i århus og har de sidste 1 1/2 års tid boet i en kollegie lejlighed, først med min søster og nu alene.

Der er mange grunde til at jeg skriver denne blog, men den vigtigste er at jeg de sidste år har være sygemeldt på grund af depression og angst. Jeg ved at jeg ikke står alene med dette livsvilkår og har mærket på min egen krop, at tabuisering af psykiske problemer er en hæmsko for at få det bedre.
Hvis der er andre som kan få glæde af at jeg skriver om mine op-og nedture er det en sindsygt dejlig bonus, men min motivation for at skrive lige nu, er at skrive mig ud af mine problemer i min hverdag.
OG forhåbentligt kunnn gå tilbage og læse om mine levevilkår som eksistere nu, en gang ude i fremtiden - hvor jeg forhåbenligt ikke er sygemeldt mere.

Hvis du vil læse lidt mere om mig og hvor på nettet jeg ellers findes, kan du klikke på "Hvem er Siforama" øverst til højre her på bloggen, eller blot klikke på linket.

Hvad er Café ODA for mig:
Café ODA blev en realitet i århus for et år siden.

OCD-, depressions- og angstforeningen har slået sig sammen og dannet ODA og her ud fra oprettet to caféer i Danmark.
Den ene er Café ODA i århus på Hammershusvej 43, st, tv - men man går ind gennem Galleri Grane
De har åbent hver tirsdag fra kl. 14-18 og jeg nyder at komme i caféen fordi ingen stiller dumme spørgsmål om hvorfor jeg er syg.



Den anden café ligger i København og hedder Café Bloom. De ligger i Julius Blooms Gade 17 nede i en hyggelig kælder og har eksisteret længere end cafeen i Århus.
De har åbent mandag og onsdag fra kl. 14-18 og de har mange andre arrangementer end blot cafeen, som man kan læse om på deres hjemmeside.

Jeg kommer begge steder, da en stor del af min vennekreds er i København - men mest i Århus, da jeg bor her.

Og nu tilbage til i tirsdags:
Efter ODA-hygge, hoppede jeg ned i studenterhuset hvor jeg drak en øl med min veninde og efterfølgende to vi til foredrag om visuel antropologi og danmarks premiere på Emil Morells film "More then brothers" 
Det vigtige kommer nu - efter foredraget gik vi ned i unibaren og drak flere hyggeøl og min veninde gav mig muligheden for at komme med hende til København, i morgen lørdag den 16. november.
OG JEG SAGDE JA TAK!

Når man er angst er det ikke lige sådan at gribe spontane muligheder og dette er et massivt tegn på at jeg er ved at have det bedre!

Jeg skal spontant til København og jeg er ikke bange for det - jeg glæder mig!

Pas på jer selv og husk at stemme på tirsdag
/Sif


tirsdag den 12. november 2013

Min fiasko dag



I nat skrev jeg et indlæg om hvor mange ting jeg skulle i dag - her er hvad der lykkedes:

Jeg sov over mig, så kunne ikke nå på psyk :(
Fordi jeg sov over mig, kunne jeg ikke komme ud af døren til tandlæge :(
 - Jeg ringede heldigvis afbud til begge steder.

Nu ligger jeg i min seng og tror på at jeg kan tage i cafe ODA, det er lang tid siden jeg har været der og det ville gøre mig godt.

Ønsk mig held og lykke
/Sif

Hvad laver du oppe kl. 4.39

I dag havde jeg en samtale med min veninde om hvornår jeg hopper i seng.
Mit svar var:
"..nogen gange kl. 20, andre dage mellem 23-01 også er der dage hvor jeg er vågen til kl. 6 om morgenen"

Hendes svar tilbage var:
"Så din døgnrymtme er pænt fuck up"

Hvad pokker laver jeg så om natten?

Tja for det meste ser jeg det ene afsnit efter det andet (tv serier) - hvilket var tilfældet denne nat.
Andre dage ser jeg youtube videoer og igen andre nætter undersøger jeg underlige ting på nettet, så som hækle og strikkeopskrifter.

Det er ikke min mening at være vågen så længe, nogle gange sker det bare - det mest frusterende er at det oftest sker når jeg har noget vigtig jeg skal dagen efter - hvilket også er tilfældet i dag, mig dag imorgen ser sådan ud:

kl. 11 skal jeg til udredning på psykologisk hospital
kl. 14 skal jeg til tandlæge
kl. 15 skal jeg til café ODA (ocd-, depression- og ansgtforeningens cafe)
kl. 19.30 skal jeg til antropologisk foredrag med filmvisning

Som du kan se, ikke en super god nat at bruge op fnidder fnadder...
Hvis bare jeg ikke skulle noget imorgen og jeg kunne sove til jeg vågner.

Så nu er det vist på tide jeg går i seng og får sovet.
Godnat verden og håber alle drømmer sødt.
/Sif

lørdag den 9. november 2013

At være en løs kanon

to be or not to be - that is the question
og lige nu er jeg en 'loos canon'

I går var jeg til årts første julefrokost på mit kollegie, det var virkelig dejligt at møde en masse mennesker som alle bor i samme bolig som jeg og lærer dem lidt bedre at kende.

...og når man mindst venter at stoledans bliver en icebreaker - sker fantastisk samtaler og små festlege.

Jeg føler mig så heldig at være en del af det er kollegie og har måske fået nogle nye venner, selvom jeg nok burde været gået hjem en halv time tidligere end jeg gjorde - jeg husker svagt at mit bælte på min kjole gik i stykker og at jeg slog en eller anden med et mini-juletræ (not my finest moment)
Men jeg tror at alle havde en god aften og mange fik talt med de fleste til festen.

Det var virkelig fedt at pigerne til festen var så søde og at vi holdt sammen og grinede sammen.

Af og til, til festen blev der talt om lidt dybere emner end skole og bøger - og jeg fik så mange komplimenter at jeg var på grådens rand to gange.

Medmenneskelighed og spændene samtaler gjorde det virkelig til en fin aften, jeg sent vil glemme.

Men tilbage til at være en løs kanon - når jeg er i mit es, kan jeg åbentbart være en fest, men dagen efter en sådan fest er alle mine endofiner brugt op og jeg sidder tilbage med depressionen og angsten.
Jeg kan mærke jeg er mere rask end jeg har været længe, men jeg skal vist passe på mig selv.
Jeg ved ikke rigtigt om det giver meningen for andre end mig selv - men i det mindste fik du som læser med, en lille fortælling om en fest.

Pas på dig selv
/Sif

fredag den 8. november 2013

Hvad laver du nu, lille du 2.0

Tjekliste:

  1. Har jeg fået ryddet op i min lejlighed: Nej
  2. Har jeg fået vasket op: Nej 
    • ..men jeg har fået købt mig en bordopvaskemaskine
    • og fået skyllet alt af, så det er klar til at blive vasket op i maskinen
  3. Har jeg fået skiftet mit køleskab: Nej
    • ..men jeg har det nye stående i mit køkken, sammen med det gamle
  4. Har jeg fået købt en støvsuger: Ja
  5. Har jeg fået bruget min støvsuger: Meget lidt
  6. Har jeg drukket alkohol: Nej, hvilket jeg er virkelig glad for
  7. Er jeg holdt op med at ryge: Nej
Og nu spøger du måske dig selv, hvordan kan det være at der er så mange nej'er på din liste?
Såre simpelt: Jeg har ikke taget mine anti-depressiver i næsten en uge.
HVAD!? siger du måske - jamen hvorfor?
- Mit svar: fordi jeg ikke havde nogen, og ikke kunne tage mig sammen til at købe nogle nye.

Så hvad så nu: Jeg har fået købt mine piller og tager dem nu regelmæssigt igen.

Er du glad: Ja, lige nu er jeg, selvom min lejlighed stadig flyder, men den største grund til at jeg er glad - er at min ven har spurgt om min hjælp, til at finde kunstnere som har lyst til at designe en plakat for skarresø festivalen
For første gang i over et år, har jeg følt mig god nok til at hjælpe.

Det er et kæmpe skridt for mig at kunne hjælpe andre end mig selv og er der noget jeg som menneske elsker - er det at kunne hjælpe andre - det gør mig så glad.

Så hvad laver du nu, lille du: 
Jeg skriver mails, planlægger at lave en minivideo som skal lægges op på youtube, som forhåbentligt får kunstnere og kunstnerstuderende til at hoppe med på ideen og lave en fantastisk plakat til festivalen.

Jeg ved heldigvis at jeg er god til visse ting og at kunne bruge disse engenskaber til at lave noget som giver mening, for flere end mig selv - er en skøn skøn ting.

SÅ - hvis du er en kunstner eller har kontakter i kunstnermiljøet i århus og omegn, er du velkommen til at skrive en mail på: siforama7@gmail.com 

Det var alt for nu - Pas på hinanden og hælp andre når du har overskud til det, det gør en så glad :)
/Sif

mandag den 4. november 2013

Livet går videre unden den jeg troede var den eneste ene

Imorgen skal jeg på en date med en pæn ung mand - vi skal se film fra hele verden (eller ihvert fald fra 5 steder)

Han er virkelig rar og jeg glæder mig

Hvorfor er det at sorg kommer i vejen for glæde - jeg må venne mig til at livet ikke står stille.

jeg er træt af at græde i busser og andre mærkelige steder.

Jeg vil se verden - som det for det meste er - et herligt sted, hvor jeg kan opleve en masse skøre og sjove ting.
- Dog bliver det uden alkohol for mig - jeg er endnu ikke stærk nok til at drikke.. det må jeg heller gemme til nytårsaften!

OG hvad nytårsaften angår - glæder jeg mig helt vildt, ikke så meget til at feste, men at være i københavn - være sammen med de menneske jeg elsker og glæde mig over at København er som et andet hjem for mig.

Det er fjollet at jeg går rundt og har dårlig samvittighed over at se et andet menneske - hvad er det der holder mig tilbage - frygt tror jeg.
Frygt for at den eneste ene ikke findes, men også frygten for at holde af et andet menneske, som jeg kan såre - og som kan såre mig.

Jeg har på ingen måde onde hensigter med at være i denne verden, snarre tværdigmod
Kærlighed fra mig til hvem end du er.

/Sif



At græde i en bus

Idag skrev jeg igen til min eks-kæreste.
Vedkommende har stadig nogle ting som er mine - og de er stadig i københavn.
Jeg troede jeg var stærkere, det eneste jeg ønskede var at der skulle komme en besked om at denne person virkelig gerne vil se mig - men det eneste der kom var selvfølgelig beskeder om hvordan tingene er svære at få til jylland.

Så endnu engang måtte jeg sidde i en bus - med tårende trillende ned af kinderne.

Jeg er så træt af at jeg ikke kan styre mine følelser.. min psykolog siger det er godt at føle sin smerte og sorg, men virkelig at udføre dette er u-udholdeligt!

Forbandede kærlighed!

En støvsuger der ikke er en støvsuger

Kære verden

Pokker tag at jeg ikke læste varebeskrivelsen ordenligt - den støvsuger jeg købte for 2 uger siden, viser sig nu, ikke at være en støvsuger - men en alt i en steamer.
Sådan en er meget praktisk, men nu har jeg tabt en masse speltkerner ud over hele mit køkkengulv og kunne virkelig godt bruge en rigtig støvsuger!

Så... har nu bestil en fin støvsuger (uden støvsugerposer) i elgiganten:


Jeg snupper et velfortjent bad og suser med bussen til tilst om lidt - også går jeg endelig igang med projekt rengøring: "At gøre min lejlighed til et beboeligt sted igen"

For at sige det rent ud, er min lejlighed ret ulækker lige nu og jeg ønsker mig at kunne invitere venner, bekendte og familie hjem til mig i omgivelser, hvor det ikke flyder med opvask (jeg har ikke mere rent bestik, tallerkener, gryder eller glas.. så forpokker det er på tide.

Jeg ærger mig bare over at jeg bliver nødt til at vente med at gå igang med rengøringen, til jeg har købt den rigtige støvsuger :( jeg er bange for at jeg ikke har energi til at gøre rent, når jeg kommer hjem igen.

Ønsk mig held og lykke.
/Sif


lørdag den 2. november 2013

Hvad laver du så nu?

Siden Stormen rasede over danmark den 28. Oktober, har jeg brugt min tid på at strikke og hækle.
Mit problem er bare at jeg elsker at starte på projekter, men næsten aldrig færdiggøre dem.

Min mor er på dette punkt min store heltinde - hun strikker og strikker, og hun for produceret den ene islænder efter den anden... for to vintre siden strikkede hun denne fantastiske trøje til mig:


 Jeg er super super glad for den - selvom jeg kun kan bruge den når vinteren er ovre os.

Ja ja - suk, jeg vil også være stanhaftig og strikke hele trøjer - halstørklæder, vanter og huer.
Men hver gang jeg ser en ny spændene måde at strikke eller hækle på - begynder jeg at lærer den nye teknik og forlader mit halvfærdige projekt. Det kommer til at ligge i en kasse, for aldrig at se dagens lys igen.
Jeg har derfor sat mig i hovedet - at inden 1. januar 2014, skal jeg have færdiggjort enten et strikkeprojekt eller hækleprojekt!

Så vinter - med vind, regn og sne - kom kom kom - så jeg kan sidde inde med god samvittighed og nørkle med mine garner :)

Pas på jer selv denne weekend
/Sif