Hun ledte ikke efter andet, end hjertevarme
Trods dem hun stolede mest på i denne verden
Ikke støttede op om hendes færden
Da hun var lille blev der råbt og skreget
Tro mig bølgerne gik højt og det var ikke noget der blev leget
Familien så til mens hun gik amok
De grinede kærligt, hvor andre fik et schok
Men tidens tand var hård og grum
Familen turde ikke andet end at forblive stum
Hendes raserier blev til dårlige vaner
Hvorfra de kom, det er der ingen der aner
Nu står hun med ryggen op ad muren
Det er slut med at gi' line, til sidst knak snoren
Selv vidste damen ikke hvad der var hent
Men det sørgede familien for, aldrig blev glemt
Måske du kender en kvinde uden arme
Der lidt for længe har levet højt på at larme
Husk på at ærlighed er godt - men kan gøre frygteligt ondt
Gå i dialog og var stærk - det er sundt
Damen har endu ikke fundet et sted at stå
Hun flakker rundt på må og få
Gid hendes lod på blive, at finde en sikker havn
For denne dame skriger højere og højere og højere, efter en sikker favn
Her skal der være plads til at vrinske og være lidt vild
Der er virkelig ikke meget der skal til
Kender du et sted, så giv hende et prej
Mange steder, vil kun stikke hende et nej
Gør en god gerning og luk hende ind
Jeg ved med bestemthed, at det vil berolige hendes sind
Rom blev ikke bygget på én dag
Så: tag lige at giv hende noget tid til at komme til kræfterne igen, finde ud af hvad hun vil og hvorfor livet er noget man ikke bare skal sætte på spil.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Del din mening