torsdag den 21. november 2013

En hjælpende hånd

I går kom min far på besøg - og som altid flød min lejlighed med vasketøj - tøj der var vasket, men ikke lagt sammen og opvask i store bunker.

Sammen tog vi til Bauhaus i Tilst og købte dimer så min nyindkøbte bordopvaskemaskine kunne kobles til vandhanen.
Lige nu sidder jeg og lytter til den søde, skvulpende lyd af "Idun" - som jeg har navngivet hende - alle vigtige ting i mit liv har fået et smukt gudindenavn.

Lidt eksempler:
iPod: Afrodite
Tablet: Hestia
Computer: Athena
Telefon: Penelope
Og sådan har jeg navngivet mange af mine vigtige dimser i mit liv..
NU har opvaskemaskinen altså også fået navnet: Idun

Igen kom min elskede far igen og hjalp mig med at få styr på min lejlighed.
Det vil sige at jeg nu har rene gulve, rene overflader, en opvaskemaskine som virker og mit tøj er lagt sammen og pænt lagt ind i mit skab :) og ikke at forglemme, min seng har fået rent og lækkert sengetøj på :)
Imorgen kan jeg bestille endnu nogle vasketider og få vasket flere hængepartier.

Det er virkelig lykken!

Allerede i dag har jeg inviteret 3 venner og min søster på kaffebesøg i min lejlighed, hvoraf to af dem allerede kommer i morgen.

Så nu holder jeg fri for i dag - der er stadig ting at sætte på plads og opvask der skal klares, men siden jeg og min far har været igang siden kl. 15 - er det en velfortjent aften, uden flere opgaver, jeg er gang i nu her.

Alle mennesker kan have brug for hjælp af og til.
Mit ønske er at jeg fra i dag kan begynde at holde min lejlighed pæn, støvsuge en gang om ugen og sørge for at vasketøjskurven ikke vokser mig over hovedet.
Jeg ved at der nok vil være op og nedture på denne front, men jeg er alligevel positiv.

Jeg håber du har en god torsdag aften
/Sif

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Del din mening