Min nuværende tilstand er anderledes, fordi jeg er sygemeldt fra mit studie.
Jeg lider af angst og depression, får medicin og står pt. Uden for samfundet og kikker ind.
Hvad bruger jeg min tid på, spørger du måske dig selv - jeg kæmper!
Trods stædighed, vilje og mod måtte jeg for et år siden se i øjnene, at virkeligeligheden var for hård at leve i - ja også meddelelsen fra mit studie om at jeg enten blev nødt til at blive sygemeldt eller smidt ud af studiet.
Det kan måske virke en kende hårdt, men jeg har aldrig oplevet så tålmodige og støttende mennesker - og denne udmelding fik mig til at indse, at en pause fra det virkelig liv, var det eneste rigtige for mig.
Nu snart et år efter, er jeg i megen bedring - jeg formår at stå på, gå i bad, tage rent tøj på og spise regelmæssigt - wow!
Og her mener jeg virkelig wow, disse trivielt handlinger var mig næsten umulige de første 8 måneder af min nuværende sygdomsperiode.
Næste skridt er at kunne strukturer min hverdag, så min lejlighed ikke ligner lort.
Som min far så klogt har sagt mig; "Roder der omkring dig - Roder det i sindet."
Opgaver som opvask, tøjvask, støvsugning, rengøring af badeværelset, aftørring af støv mm. Er det næste jeg vil gå i krig med.
En dag af gangen er hvad jeg kan overskue og mit mål er at disse ovenforstående opgaver- stille og roligt bliver til vaner jeg ikke behøver at tænke over, eller være angst for.
Hvem er jeg:
Mit navn er Sif, men på nettet lever jeg under navnet Siforama.
Jeg er 26 år og en kvinde med fornyet mod på livet.
Min ide bag dette indlæg og de næste der vil komme, er at dokumentere mine op og nedture - med forhåbning om, at det at finde sit bristepunkt ikke bør være et tabu, men et livsvilkår som mange lever med og jeg er en af de mange!
Pas på jer selv der ude.
/Siforama
Kære Sif.
SvarSletJeg har været igennem det samme og har, efter en lang sygemelding, fundet modet til at genoptage min uddanelse. Uden at kende dig, synes jeg du er sej. Bare for at være syg, i dagens Danmark. Held og lykke!
Kære Anna
SvarSletJeg er både ked af og glad for at høre at vi to af de mange.
Ked af at du også har måttet kæmpe og glad for at du er komme sikkert ud, på den anden side af sygdomsforløbet.
Mange tak for de varme ord - dem sætter jeg virkelig pris på.
Dagens danmark for syge mennesker er lidt limbo-agtig, men for mit vedkommende har jeg heldigvis et fantastisk bagland der giver mig alt den støtte og hælp som jeg kunne ønske mig - og en sindsygt dygtige psykolog.
Jeg synes du er sej (uden at kende dig ;)) for at du i din kommentar yder støtte og står frem som en anden der har været i sammerobåd som jeg er i nu.
Hvis du har foreslag til hvordan jeg kan få min hverdag til at blive mere "normal" er jeg lytterører.
Mange kærlige Hilsner
Sif
Jeg ved ikke om jeg har konkrete forslag, jeg synes stadig det er ret svært! Og tror, i øvrigt, aldrig at min hverdag bliver normal igen. Men det er okay, det har jeg heller ikke lyst til :-) At blogge er blevet sådan lidt terapeutisk for mig, det er som om det er nemmere for mig når det hele kommer ned på skrift. Også selvom ingen læser det. Ligesom dig, så er det for min egen skyld.
SvarSletJeg prøver at finde balancen mellem ikke at tage tingene og hverdagen alt for seriøst, og så opretholde seriøsitet nok til at fungere i velfærdssamfundet, sådan rent lavpraktisk. Det er også en kunst jeg stadig øver mig i :-)
Så, det går i øvrigt begge veje. Hvis du har forslag som fungerer for dig, så del endelig ud :-)
/Anna